<p style="color:#1f497d;">InnovationsLab Hvidovre</p>

I InnovationsLab Hvidovre arbejder vi på at skabe en innovativ kultur på børne- og ungeområdet i Hvidovre Kommune.

På disse sider kan du læse mere om vores projekt.

Hvidovres elever skal lære at arbejde innovativt

InnovationsLab Hvidovre vil skabe innovation og co-creation mellem lokale skoler, gymnasium, kulturinstitutioner og virksomheder i Hvidovre Kommune.

En væsentlig opgave for vores projekt er, at elever i Hvidovre Kommunes folkeskoler og gymnasium skal lære at arbejde innovativt på en seriøs måde. Børn og unge tager det ikke alvorligt, hvis de ikke selv bliver taget seriøst, når ”det bare er noget, vi leger”.

Vi skal tage børn og unge seriøst i deres skolegang. Det er derfor vigtigt, at der er en aftager (fx lokale virksomheder), når eleverne arbejder med innovative projekter. På den måde bliver eleverne mere ambitiøse og engagerede.

Målet er i sidste ende at forme innovative elever, der formår at skabe nye løsninger til velfærdssamfundet. 

 

kultur udvikles indefra

Vi ønsker, at en innovativ kultur på børne- og ungeområdet skal udvikles indefra. Vi tager derfor udgangspunkt i små innovative projekter, der allerede eksistere rundt om på Hvidovres folkeskoler, biblioteker og gymnasium.

Erfaringer viser, at sådanne projekter desværre ofte står alene og dør ud, når projektet er slut. Det er derfor vores rolle, at skabe en ramme om de eksisterende projekter og samle dem. På den måde bliver hvert enkelt projekt større og stærkere, der bliver skabt større synlighed omkring projektet, og inspiration og samarbejder på tværs af projekterne kan opstå.

Vores håb er, at andre vil lade sig inspirere og hoppe med på innovationsvognen, og at en innovativ kultur derved opstår.